mandag den 17. februar 2014

På besøg hos "El sindicato de las trabajadores del hogar Cochabamba"

Søndag d. 9. februar

En anden studerende og jeg var på besøg hos las trabajadores del hogar (hushjælpere, rengøringskoner osv.). Vi havde været på ekskursion for at høre om foreningens arbejde - og i den forbindelse blev vi inviteret med til workshop, hvorigennem kvinderne kunne lære om deres rettigheder. De ville gerne have, hvis vi kunne lave en film til deres hjemmeside, så vi filmede en masse. Der var en masse undervisning og oplæg, film og også mere aktive aktiviteter, som skulle vise kvinderne, hvor vigtigt det er at samarbejde.

Kvinderne er typisk flyttet fra landet og indtil byen for at finde et arbejde, så de kan tjene penge til at leve for eller til at betale en uddannelse. Der har historisk set været en grov udnyttelse af disse kvinder og ofte har de ikke haft fri, ferie, fået mad, fået minimumslønnen eller tid til uddannelse eller lignende, og de har haft ringe vilkår, såsom sovet på gulvet, fysiske og psykiske overgreb osv. Og der er stadig mange af kvinderne, som ikke kender deres rettigheder - som er vedtaget ved lov.

Kvinderne fortalte ligeledes historier om deres oplevelser, og der er stadig mange, der lider af overgreb og ringe vilkår - såsom ingen fritid eller ferie. Der er også mange mine medstuderende, hvor familien har en hushjælper, der bor hos familien - men som fx. ikke spiser af porcelænet og sidder for sig selv og spiser i køkkenet, mens familien sidder ved det store bord. Det er ofte, at hushjælperen ikke ønsker at sidde med ved det store bord, men det er alligevel en uvant situation for mange af os fra Vesten. Men det skal også nævnes, at der også er mange familier, der behandler deres ansatte ordentligt, og eksempelvis talte jeg med en pige, som har arbejdet som hushjælp, men nu studerer sociologi. Her hos min familie kommer der en rengøringskone hver fredag. Hun arbejder i 4-5 timer og gør hele huset rent. Hun får omkring 150-200 bs., som er ca. 120-160 kr. Det tror jeg, er meget fair her i Bolivia.

Her følger et par billeder fra dagens aktiviteter.

Kvinderne skriver under og registreres

Mange kvinder er mødt op - og mange er nye i foreningen.

Fællesaktivitet hvor alle kvinderne bliver kludret ind i en snor, og de skal så samarbejde om at komme fri og følge trådens gang ind og ud i mellem dem.


Som I kan se, har mange denne tøjstil, som kommer af deres kultur som quechua-folk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar