Weekenden 14.-16. Febrero

Så er det blevet mandag efter en lang, sjov og begivenhedsrig weekend.


Fredag startede med 3 timers katolsk workshop med min mama, hvor vi lærte at bruge en rosenkrans og recitere vers. Så kan jeg også skrive på mit cv. Vi fik udleveret en selvlysende rosenkrans og en lille folder med de forskellige vers i. Da vi ankom var der musik og dans, og da bolivianerne gerne ankommer lidt sent, var der sat en time af til at ankomme. I alt varede workshoppen ikke mindre end tre timer, og halvdelen af workshoppen var en video på en storskærm med en af de store katolske spidser herfra Cochabamba. Så en lille morfar blev det også til. Indimellem var der også musik, og det hjalp lidt til at kvikke mig op, og så fortalte min mama også historier, så det var vældigt hyggeligt.

Lørdag skulle jeg til stor fest om aftenen, hvor man skulle have en t-shirt, som måtte blive malet, så jeg tog sammen med min hermana (søster) Olivia - også kaldet Peke - og en af de andre studerende (Natascha), som også skulle med til festen, til det lokale marked - La Cancha. Eller vent - først skulle vi jo lige have ordnet negle, som Olivia gør hver lørdag. Så jeg fik denne gang malet mine negle i neonfarver, så jeg var klar til festen om aftenen. Nå, men markedet er kæmpestort, og der er flere forskellige sektioner fra mad, tøj, elektronik, bøger, køkkenting - faktisk alt, kan du få på det marked. Til gengæld er mere eller mindre farligt for os gringos (hvide), da der er mange tyyyveknægte. Og heldigvis fik vi ikke stjålet noget - men kun forsøgt. Pludselig landede der nemlig en ordentlig grønhakker på min arm, og én på Nataschas skulder. Hendes taske stod også pludselig åben, men intet manglede. Så det var et temmelig klamt - og egentlig også ubehageligt første møde med La Cancha. Men jeg har nu lært, at jeg ikke skal have en taske med næste gang, men blot have mine moneter i mine forlommer.

Da vi kom hjem, fik vi frokost. Grillet steak med salat og kartofler. Efter et lille hvil og lidt lektielæsning bankede min mama på døren og spurgte, om jeg havde lyst til at gå med ud og se på danserne, der øver til det kommende karneval. Karneval er en STOR ting her i Bolivia. Alle skal ud og se det og feste, og det forgår i alle store og små byer. Det største er i byen Oruro, hvor vi også skal hen og se det. Her i byen er det i tre-fire uger, og når de øver, spærrer de byens centrale gader af, så danserne kan øve ruten. Dette vil de gøre de næste tre lørdage indtil det rigtige karneval. Det vil svare til, at man spærrede H.C. Andersens Boulevard, Gothersgade og flere centrale gader i København af alle lørdage i en hel måned. Det var faktisk rart, bortset fra på de gader, hvor trafikken blev dirigeret hen i stedet. Selve dansen er flere forskellige danse, de danser i grupper med orkester. I lørdags forgik det i jeans og høje hæle, men når det bliver det rigtige karneval, skal de have have fine dragter på. Det var sjovt at se, og jeg blev noget klogere på de forskellige danse. 

Om aftenen fik vi empanadas fra det lokale bageri, som har eksisteret siden 1939. Derefter gjorde jeg mig klar til GLOW NONSTOP FIESTA, som jeg skulle til med min hermano (bror) Marcelo, hans kæreste og Natsacha, der bor ved Marcelo's kæreste. Det var en vild og festlig fest. Da vi ankom fik vi stukket to sugerør fyldt med neonfarvemaling i hånden, og så var det bare at gå i gang med male hinanden. Derefter var der dans todo la noche til dejlige rytmer i cumbia-musik. På tidspunkt startede "La hora loca" (Den skøre time), hvor der kom en flok danser, en mand på stylter, mænd med trommer og lange balloner marcherende igennem mængden. De spillede og lagde op til fiesta. Og der var godt gang i den. Det var mægtig skægt.

Søndag vågnede jeg godt brugt fra dagen forinden, men jeg havde mange lektier, som jeg manglede. Blandet et livshistorieinterview med min mama, en lillebitte spørgeskemaundersøgelse (5 personer) og en informationsark omkring mit projekt. Jeg var også på marked med moderen den dag. Det er jo sådan, man handler ind ind. Der er ikke nogen supermarkeder, men til gengæld super mange markeder - men super mange stande: én hvor du køber grøntsager, én anden hvor du køber ris og mel, én tredje med hundemad, én fjerde med rengøringsmiddel osv. Og så har man gerne sine faste damer, som man handler hos. Om eftermiddagen gik jeg ud på Plaza Colon for at samle de 5 besvarelser til mit projekt - det var nemt at komme i snak med folk. De vil rigtig gerne snakke, og det var en fornøjelse at sætte mig på en bænk og snakke med folk. Blandt andet mødte jeg en ældre herre, som var teaterforfatter, og som havde en masse at sige omkring teater - og hvor vigtigt det er i undervisning og lignende. Om aftenen skulle jeg lave opgaverne færdige, men trætheden kom over mig, og kl. 22 snorksov jeg.